Boliglån
Skal du købe eller bygge en bolig vil du højeste sandsynligt få brug for et boliglån til at finansiere ejendommen. Der findes mange typer af boliglån, og det er derfor vigtigt, at du sætter dig ind i de forskellige lånetyper, så du kan få det lån, der passer bedst til dig og din økonomi.
Et boliglån kan være en god, økonomisk investering, men for at du kan få en økonomisk gevinst skal du finde en finansieringstype, der gavner dig. Det rigtige boliglån for dig afhænger af, hvor risikovillig du er og din økonomiske situation.
Du kan typisk låne 80 % af boligens værdi i en kreditforening, og de resterende 20 % kan du finansiere gennem et banklån, et sælgerpantebrev eller hvis du selv har sparet pengene op. De fleste lån er derfor en kombination af realkreditlån, banklån, pantebrevslån eller din egen udbetaling. Det betyder dog ikke, at du skal ud flere forskellige steder for at få sammensat dit lån, så det dækker boligen 100 %. Du kan som regel nøjes med at henvende dig ét sted, fx din bank, fordi pengeinstitutterne og realkreditinstitutterne samarbejde, så du kan få en samlet pakke med både realkreditlån og boliglån.
Hvis du vil finansiere boliglånet med et banklån, skal banken oftest have sikkerhed i boligen gennem et ejerpantebrev.
Du kan få boliglån med både fast og variabel rente. Ved et boliglån med lang løbetid kan det være en fordel at have en fast rente, så du ikke risikerer store rentestigninger. Vælger du at finansiere de 20 % gennem et banklån, skal du være opmærksom på, at renten vil være højere her end på dit kreditforeningslån på 80 %. I alle tilfælde bliver lånet på de 80 % afdraget først. Det vil sige, at hvis du selv har finansieret de 20 % af boligen, er det kreditforeningen, der i første omgang er sikret pengene.
Du kan også søge om boliglån på nettet. Her kan du hurtigt få et overblik over forskellige tilbud og ved at sammenligne ÅOP (de årlige omkostninger i procent), kan du regne på, hvad der bedst kan betale sig for dig i forhold til løbetid, renteomkostninger og din økonomiske situation.
Nogle finansieringsselskaber tilbyder at finansiere dit boliglån 100 %. Renten vil her være højere, end hvis du tager et lån på 80 %. Du slipper derimod for at skulle optage et lån på 20 % med en højere rente, og du skal heller ikke selv lægge en udbetaling.
Friværdi og boliglån
Har du købt en ejerbolig, og værdien i boligen efterfølgende er steget, kan du låne op i boligen. Forholdet mellem det, du har givet for ejendommen og boligens nuværende salgsværdi, kaldes friværdien. Hvis du derfor vil låne yderlige penge til at indfri nogle af dine drømme, kan det økonomisk set betale sig for dig at tage lån i friværdien. Renten er nemlig billigere her, end ved fx et forbrugslån, fordi du kan stille en større sikkerhed, fordi værdien i din bolig er steget.
