Lån.ws

Er du boligejer, kan du risikere at støde på begrebet teknisk insolvent. Men hvad betyder begrebet, og hvordan skal du forhold dig, hvis du bliver teknisk insolvent?

Hvis du er boligejer, kan du risikere at blive teknisk insolvent. Begrebet betyder, at din gæld i boligen overstiger din boligs værdi. Hvis din bolig fx er faldet i værdi, efter du har købt boligen, vil din gæld være større, og du vil være teknisk insolvent.

Skal du fraflytte din bolig, vil det være et problem, at du er teknisk insolvent, fordi du stadig vil have en gæld i huset, når du har solgt din bolig. Har du derimod ingen planer om at fraflytte din bolig, betyder det knapt så meget for dig at være teknisk insolvent. Boligmarkedet ændrer sig hele tiden, og du kan være heldig, at din bolig stiger i værdi igen, hvorved du ikke længere vil være teknisk insolvent.

Fordi boligmarkedet hele tiden ændrer sig, vil man ofte kunne møde boligejere, der er teknisk insolvente. Har du købt en bolig i en tid, hvor huspriserne var høje, vil det meget sandsynligt opleve, at prisen på din bolig i perioder falder, og at du derfor reelt set skylder mere, end din bolig er værd. Med mindre, at du skal fraflytte din bolig, er der ingen grund til panik. Du bør derfor bestræbe dig på at sælge din bolig i tider, hvor boligmarkedet er opadgående, så du får mest mulig for din bolig. Desværre svinger boligmarkedet ikke så ofte, og derfor bliver mange nødt til at sælge deres bolig, når de er tekniske insolvente, og de må tage gælden med sig videre.

Det kan være irriterende at gå og betale tilbage på et lån, som du har optaget for mange år siden. Især kan forbrugslån for mange være et irriterende påhæng, fordi de for længst har brugt pengene. Derfor indfrier mange deres lån, hvis de får mulighed for det. Men kan det altid betale sig at indfri dine lån?

Det er ikke sikkert, at du får den største økonomiske gevinst ved at indfri dine lån. Det lyder måske underligt, når du betaler renter på dit lån, som kan betragtes som det, du betaler for at have lånet – og som du netop slipper for ved at indfri dit lån.

Grunden til, at du bør undersøge, om det kan betale sig at indfri dit lån, er, at du betaler et gebyr for at indfri lånet. Har du kun kort tid tilbage af dit låns løbetid, kan det derfor være, at du får en større udgift ved at indfri lånet, end ved at lade det løbe til ende. Du skal derfor se på, hvor lang tid, du har tilbage at lånets løbetid i forhold til, hvad det koster dig at indfri lånet.

Hvis du har mange år tilbage af din afbetaling på lånet, vil det måske være mere fordelagtigt for dig at indfri lånet, fordi renteudgifterne højest sandsynligt vil overstige gebyret ved indfrielsen af lånet.

Har du en opsparing stående i din bank eller i en sparekasse, kan der være risiko for, at du taber din opsparing, hvis pengeinstituttet går konkurs. Derfor er der oprettet en indskydergarantifond, der sikre dig en del af pengene, hvis pengeinstituttet skulle komme i økonomiske vanskeligheder.

Beløbsgrænsen for, hvor meget du er sikret, er på 300.000 kr. Dvs., at du er sikret at få 300.000 kr. af din opsparing igen. Beløbsgrænsen gælder pr. indskyder, og beregnes ud fra, hvad du har af værdi i banken efter modregning af eventuelle lån.

Har du en opsparing på over 300.000 kr., dækker indskydergarantien kun de 300.000 kr. Hvad du har af tilgodehavende under 300.000 kr., bliver dækket fuldt ud.

Hvis der er flere kontohavere af den samme konto, vil indskydergarantien dække for to indskydere, dvs. at indskydergarantien dækker 600.000 kr. i det hele. Det kræver dog, at begge indehavere er anført som kontohavere, da beløbsgrænsen ellers kun vil være 300.000 kr.

Hvis du har en opsparing på over 300.000 kr., kan det være en god idé at fordele pengene i forskellige pengeinstitutter, så du ikke har over 300.000 kr. stående ét sted. På den måde er du sikret at få 300.000 kr. igen fra hvert pengeinstitut, hvor du har penge indestående.

Du skal være opmærksom på, at der er nogle indlånsformer, hvor beløbsbegrænsningen er over 300.000 kr. Det gælder børne-, uddannelses- og boligopsparing, kapital- og ratepension, selvpensionering, indeksopsparing og etableringskonti.