Archive for the ‘Smslån’ Category

SMS-lån

Wednesday, July 16th, 2008

Mangler du penge til at betale en uforudset regning? Eller har du efter ferien problemer med at betale huslejen? Med et SMS-lån kan du hurtigt få et lån – blot ved at sende en tekstbesked via din mobiltelefon. Det er hurtigt og nemt, men du skal være opmærksom på, at omkostningerne er dyre.

SMS-lån, også kaldet et mobillån, er et hurtigt og fleksibelt lån. Du ansøger om pengene, og du får svar med det samme. Pengene vil være tilgængelige på din konto inden for en time. Du skal ikke stå til regnskab for, hvad du skal bruge pengene til, og du skal heller ikke stille sikkerhed.

Du kan som regel låne mellem 500 og 3.000 kr., og lånet skal i de fleste tilfælde betales tilbage inden for en måned fra den dag, du har modtaget pengene. Du kan som regel søge om et mobillån eller et SMS-lån via din mobiltelefon eller via långiverens hjemmeside.

De fleste SMS-lån er rentefrie, men du betaler et gebyr for lånet afhængigt af lånets størrelse. Du skal dog være opmærksom på, at oprettelsesgebyrerne er tårn høje, fordi finansieringsselskaberne ikke har direkte kendskab til din bankhistorik, og derved løber de en større risiko ved at låne dig pengene. Du risikerer derfor at betale mange procent i omkostninger.

SMS-lån slog igennem i Sverige i foråret 2006, og i dag er der omkring 20 til 25 udbydere på det svenske marked. I Danmark er der på nuværende tidspunkt tre store udbydere af SMS-lån.

Når du tager et SMS-lån skal du være opmærksom på, om du har fortrydelsesret på lånet, så du kan genoverveje, om lånet kan betale sig for dig eller om det evt. kan betale sig for dig at tage et større lån. Hvis du har brug for et større lån, kan du tage et forbrugslån, hvor omkostningerne er lavere. Forbrugslån er et hurtigt lån, hvor du oftest ikke skal stille sikkerhed. Du får hurtigt svar, og pengene vil være på din konto inden for få dage. Læs om forbrugslån her.