Hvad er ejendomsskat?

Har du en ejerbolig eller ejer du en grund, vil du også skulle betale ejendomsskat. Ejendomsskat, som også kaldes grundskyld, er en skat, der beregnes ud fra din ejendoms grundværdi. Den fastsættes derfor ud fra en ejendomsvurdering, som er baseret på ejendommens markedsværdi.

Ejendomsvurderingen vil normalt ligge på omkring 75 % af markedsværdien. Markedsværdien er det, man vurderer, at ejendommen kan sælges for, men ejendommen kan sælges til både mere eller mindre, end den beregnede værdi.

Når du betaler ejendomsskat, vil det være kommunen, der fastsætter og opkræver det eksakte beløb. Derfor vil ejendomsskatten variere fra kommune til kommune. Du vil kunne finde taksten på ejendomsskatten på de fleste kommuners hjemmeside.

Din ejendomsskat bliver beregnet som en promille af din boligs grundværdi, og derfor vil din bolig eller din grunds værdi skulle vurderes for at kunne beregne ejendomsskatten. Når ejendomsskatten bliver beregnet, vil eventuelle fradrag for forbedringer blive fratrukket. Du vil betale ejendomsskatten gennem din husleje, og udgangspunktet for beregningen er grundværdien året før.

Ejendomsværdiskat
Er du grund- eller boligejer betaler du ligeledes en ejendomsværdiskat, som bliver beregnet ud fra din ejendoms eller grundens ejendomsværdi, som er fastsat ved den offentlige ejendomsvurdering. Ejendomsværdiskatten opkræves som en foreløbig skat i løbet af året, og den endelige ejendomsværdiskat vil blive beregnet ved årsopgørelse.

Ejendomsværdiskatten vil ikke variere fra kommune til kommune, men er en fastsat størrelse i ejendomsværdiskatteloven.

Nye artikler

  • Et stabilt lån – når verden er lidt ustabil
  • Lån uden sikkerhed
  • Omlægning af et kreditforeningslån
  • Danske internetlån
  • Skal du sælge andelsbolig?