Hvad er et afdragsfrit lån?

Har du optaget et lån, og kunne du tænke dig lidt luft i økonomien? Når du optager et lån, kan du i de fleste tilfælde få en afdragsfri periode, hvilket betyder, at du i en periode af lånets løbetid kan undlade at betale afdragene på dit lån. Vælger du et afdragsfrit lån, vil du i den afdragsfrie periode kun skulle betale renterne på lånet.

Et afdragsfrit lån indebærer, at du i en periode ikke betaler af på dit lån, men kun betaler renter og bidrag. I den afdragsfrie periode nedbringer du derfor ikke restgælden på dit lån, men du vil derimod have en lavere her-og-nu ydelse. Du skal dog huske, at hvis du vælger afdragsfrihed i en periode, skyder du blot afdraget på dit lån. Din ydelse vil derfor stige, når den afdragsfrie periode slutter, fordi du skal indhente afdragene på lånet. Et afdragsfrit lån kan derfor være en fordel, hvis du i en periode har færre penge men ved, at du senere hen vil få flere penge, eksempelvis hvis du er studerende, fordi du efter studietiden vil tjene penge.

Du kan som regel vælge et afdragsfrit lån i op til 10 år. Hvornår i lånets løbetid du kan få den afdragsfrie periode, er forskelligt fra låneudbyder til låneudbyder. Hos nogle låneudbydere skal den afdragsfrie periode være i starten af løbetiden, mens det er valgfrit hos andre.

Hvad kan du bruge et afdragsfrit lån til?
Afdragsfrihed kan give dig lidt luft i økonomien i en periode. Hvis du fx skal på orlov eller vil gå ned i tid på arbejdet, kan du få lidt flere penge mellem hænderne med et afdragsfrit lån. Du kan også bruge et afdragsfrit lån til at indfri nogle af dine drømme.

Hvad med friværdien?
Er du boligejer, har du en friværdi, hvis værdien i boligen er steget, eller hvis du har afdraget på lånet i nogle år, fordi du kan låne op i boligen. Friværdien er derfor et udtryk for enten forholdet mellem det, du har givet for boligen og dens nuværende salgsværdi, eller forholdet mellem, hvad du skylder i boligen og boligens værdi. Har du afdragsfrihed i en periode, vil du i den tid ikke opspare friværdi i din bolig, fordi du ikke afdrager på lånet. Du kan læse mere om friværdien i din bolig her.

Nye artikler

  • Et stabilt lån – når verden er lidt ustabil
  • Lån uden sikkerhed
  • Omlægning af et kreditforeningslån
  • Danske internetlån
  • Skal du sælge andelsbolig?