Lån.ws

Når du skal optage et lån, hvad enten det er et forbrugslån, et boliglån eller andet, er det godt at få et råd med på vejen. Et råd fra din låneudbyder kan hjælpe dig på vej, så du ikke ender med at have et lån, der er alt for dyrt.

Det er måske ikke altid lige rart at skulle se din bankrådgiver i øjnene, når du mangler penge. Men det kan som regel betale sig for dig at få et råd med på vejen af din bankrådgiver. En bankrådgiver skal betragtes som din økonomiske medspiller, der råder og vejleder dig, så du ikke ender med at optage et lån, der er alt for dyrt, og som du ikke kan betale tilbage.

Et nej til et lån fra din bankrådgiver kan synes uretfærdigt, når du virkelige mangler penge eller har fundet drømmeboligen. Men et afslag på et lån skal ikke betragtes som en straf fra din bankrådgiver, men derimod din sikkerhed for, at du ikke ender med i sidste ende at gå fra hus og hjem.

Lån på nettet og andre hurtig-lån kan være gode, hvis du mangler penge her og nu, men lånet bliver som regel ikke taget i betragtning af din nuværende økonomi, og derfor risikerer du, at der er overraskende dyre renter eller omkostninger.

Præsenterer du en bolig for din bank, som du gerne vil købe, skal du dog ikke sige ja til bankens første lånetilbud. Banker er virksomheder på lige fod med alle andre, og derfor kan det betale sig at indhente lånetilbud fra flere forskellige låneudbydere. Når du skal sammenligne de forskellige lånetilbud, skal du se på ÅOP, som betyder de årlige omkostninger i procent. ÅOP sammenfatter alle renter, gebyrer og omkostninger, så du let og på en overskuelig måde kan sammenligne lånene. Det kan også betale sig, at se på de omkostninger man har til bilforsikring.

Når du skal flytte til en ny bolig, skal du overveje, om det skal være en lejebolig eller en ejerbolig. Valget afhænger af din personlige økonomi, din fremtidsudsigt og boligmarkedet.

Om din næste bolig skal være helt din egen, eller om du blot vælger at leje dig ind hos en anden, kan være en svær beslutning. Der findes sammenlignet fordele og ulemper ved begge dele.

Overordnet set skal du træffe din beslutning ud fra, hvordan din økonomiske situation ser ud, og hvad dine planer for fremtiden er. Har du planer om kun at bo i din bolig i nogle år, kan et køb af en bolig ende med at blive en dyr affære, fordi du inden for den korte periode ikke når at afdrage ret meget på dit lån. Er du uheldig, kan du risikere at få svært ved at sælge din bolig, og at du derfor må gå ned i pris for at få den solgt, hvorved du taber penge på salget. Hvis du ikke kan få solgt din ejerbolig, kan du også vælge at leje den ud.

Køb af bolig kan dog være en fordel, fordi det kan betragtes som en opsparing. Har du betalt dit lån tilbage, når du sælger boligen, får du rede penge i hånden. Lejer du en bolig, går din boligafgift udelukkende til boligforeningen. Hvis du vælger at købe en bolig, kræver det dog, at du kan låne pengene til boligen. Ved en lejebolig vil du kun skulle betale et indskud, der svarer til tre måneders husleje, og som du i de fleste tilfælde får igen, når du fraflytter boligen.

En andelsbolig kan i grove træk betragtes som en løsning midt imellem. Køber du en andelsbolig, ejer du en andel af boligen. Den anden andel ejes af den andelsboligforening, boligen tilhører. Du har derfor ikke helt frit slag i en andelsbolig. Du skal i de fleste tilfælde søge om at foretage forbedringer i boligen, og når du skal sælge boligen, har andelsboligforeningen også indflydelse. Du kan læse mere om salg af andelsbolig her.

Har du optaget et lån, som er alt for dyrt, kan du omlægge det. At omlægge et lån betyder, at du udskifter et lån med et andet, hvor fx rentesatsen eller løbetiden er en anden. Omlægger du et lån betyder det derfor, at du indfrier et gammelt lån ved at optage et nyt.

Når du beslutter dig for at omlægge et lån, er det renten på det nye lån, der er afgørende for, om omlægningen kan betale sig. Det koster et gebyr at omlægge et lån, og derfor skal du undersøge, hvorvidt det kan betale sig for dig. Ved at omlægge lånet skulle du gerne få flere penge mellem hænderne, men er løbetiden på dit lån kort, kan du risikere at gebyrerne overstiger de udgifter, du ellers ville have haft, selvom rentesatsen er lavere.

Er du boligejer og har du et forbrugslån, kan du undersøge, om du har en friværdi, du kan låne i. Et forbrugslån er forholdsvis dyrt forrentet i forhold til et boliglån, hvor du via din bolig stiller sikkerhed for lånet, og derfor får en billigere rente. At stille sikkerhed betyder, at låneudbyderen overtager din bolig, hvis du ikke betaler tilbage på lånet.

I vurderingen af, om du skal omlægge dit lån, skal du derfor se på renten. Hvis renten er faldet, efter du optog dit lån, og du omlægger dit lån, kaldes det at nedkonvertere lånet. Hvis du til gengæld omlægger et lån, fordi renten er steget, kaldes det for opkonvertering. Renten vil her være højere, og formålet er at minimere din restgæld, som kan komme dig til fordel, hvis renten falder igen, fordi du så kan nedkonvertere.

Omlægger du dit lån ved at forlænge løbetiden på lånet, vil du få en lavere ydelse, fordi restgælden bliver fordelt ud på flere år. Til gengæld vil du betale mere i rente, fordi lånet forløber over længere tid.

Læs mere om omlægning af lån her.

Finanskrise og økonomisk nedgang. Du læser om det alle steder. Måske mærker du intet til det, og måske er du uheldigvis en af dem, der har fået den bitre, økonomiske nedtur at smage.

En dårlig økonomi kan ramme os alle. Nogle gange er vi selv årsag til, at pengene er små, andre gange er det den økonomiske nedgang på markedet, der presser pengene ud af os. Måske har du et overforbrug, der gør, at et plus på kontoen sidst på måneden er noget, du kan se langt efter. Det kan også være, du har et lån, der er alt for dyrt, hvor du betaler tårnhøje renter og omkostninger.

Er det ydre faktorer, der påvirker din økonomi i en dårlig retning, kan det synes svært at gøre noget ved. Vælger banken en generel rentestigning eller stiger priserne, fordi udbuddet er større end efterspørgslen, må du som privatperson forsøge at tilpasse dig de nye omstændigheder. Og der er rent faktisk noget, du kan gøre for at få flere penge mellem hænderne, om end den dårlige økonomi skyldes interne eller eksterne årsager.

Hvad kan du gøre?
Skyldes de røde tal på kontoudskriftet et overforbrug, må du selvsagt starte med at skære lidt ned på dit forbrug. Og der er faktisk mange penge at spare ved at gå efter tilbud. Måske får du råd til lidt ekstra forkælelse ved at gå efter tilbud på dagligvarer.

Er den dårlige økonomi forårsaget en generel økonomisk nedgang på markedet, eller at du har valgt et lån, der er alt for dyrt, kan gode råd synes dyre. Men der er hjælp at hente. I første omgang bør du undersøge, om du ved at omlægge dine lån eller ved at skifte bank kan spare penge.

Har du et lån med variabel rente, er du i risikozonen, hvis renten pludselig stiger. Er renten tilpas langt nede, kan det måske betale sig for dig at fastlåse renten, så du ikke risikerer pludselige rentestigninger. Har du et lån med fast rente, kan renten være faldet, efter du har optaget dit lån, så det måske kan betale sig for dig at omlægge lånet. Derfor bør du løbende holde øje med renten på dit lån, da der kan være penge at spare.

Er du boligejer, kan du undersøge, om du har en friværdi, du kan låne i. Hvis du har andre lån, fx forbrugslån, vil renten være dyre her end ved dit boliglån, og derfor kan det betale sig at omlægge dine dyre lån ved at låne op i din friværdi og på den måde samle dine lån ét sted. Du skal dog være opmærksom på, at det koster et gebyr at omlægge dine lån, så derfor skal du undersøge, om det rent faktisk kan betale sig for dig.

Der findes mange måder at finansiere på. Du kan vælge at låne pengene, så du kan købe et produkt kontant. Handler det fx om køb af en bolig, kan du optage et boliglån, som netop er rettet mod dette køb. Skal du derimod have en bil, en computer eller en anden forbrugsgode, kan du enten optage et forbrugslån eller vælge at lease produktet.

Leasing af et produkt svarer til at leje. Leasing er derfor en finansieringsform, hvor udlejeren af et produkt stiller det til rådighed til dig som leasingtager i en given periode. Når du vælger at lease, får du derfor retten til at bruge varen, men ejendomsretten ligger hos det firma, du vælger at lease hos. Dvs. at du kun har ret til at bruge produktet, men du kan ikke sælge det videre, fordi du ikke ejer produktet.

Man skelner mellem operationel leasing og finansiel leasing. Ved finansiel leasing er det dig som leasingtager, der har den finansielle risiko og dermed også står for vedligeholdelsen af det leasede produkt. Ved operationel leasing er det derimod udlejeren af det leasede produkt, som har den finansielle risiko og dermed vedligeholdelsespligten.

Når du leaser, betaler du en månedlig leje i den periode, hvor du leaser. Du kan som regel vælge, om du vil have en fast ydelse eller om du vil have en ydelse, der varierer i takt med renteudviklingen. Du kan opsige leasingkontrakten når som helst. Hvis du opsiger kontrakten, eller når leasingperioden udløber, skal du levere det leasede produkt tilbage i en god stand, men hvor der tages højde for almindeligt slid og ælde.

Når du skal optage et lån, har du mulighed for at optage det i en anden valuta end den danske kroner. Om du skal optage et lån i danske kroner eller i en fremmed valuta, afhænger af valutaen og renteniveauet.

Hvilken valuta, du skal optag et lån i, afhænger af, hvor stærk den pågældende valuta er. Hvis den danske krone eksempelvis ser du til at blive svækket over for en anden valuta, kan det måske betale sig for dig at optage lånet i den anden valuta. Du kan i princippet overveje alle valuta, når du skal optage et lån, men du bør gå efter en valuta, hvor renten ikke er for høj. Jo lavere, renten er i forhold til den danske krone, desto mere kan det betale sig for dig at optage lånet i den pågældende valuta.

Der er dog også en risiko forbundet med lån i en fremmed valuta. Der kan være forbehold, der er svære at gennemskue som eksempelvis kursen på valutaen, der kan variere. Hvis du fx optager et lån i euro, så vil renterne på dit lån og selve tilbagebetalingen ske i euro. Hvis forholdene i euroen ændrer sig, vil hovedstolen på dit lån også ændre sig. Hvis kursen falder, risikerer du derfor, at din gæld stiger. Med andre ord vil det sige, at hvis kursen på euroen stiger i forhold til den danske krone, så vil det blive dyrere for dig at tilbagebetale dit lån.

Overvejer du at optage et lån i en anden valuta, skal du derfor undersøge forskellen mellem kursen på den danske krone og kursen på den fremmede valuta. Du skal dog være opmærksom på, at det ikke er alle lån, du kan optage i en anden valuta.

Er du boligejer, kan du risikere at støde på begrebet teknisk insolvent. Men hvad betyder begrebet, og hvordan skal du forhold dig, hvis du bliver teknisk insolvent?

Hvis du er boligejer, kan du risikere at blive teknisk insolvent. Begrebet betyder, at din gæld i boligen overstiger din boligs værdi. Hvis din bolig fx er faldet i værdi, efter du har købt boligen, vil din gæld være større, og du vil være teknisk insolvent.

Skal du fraflytte din bolig, vil det være et problem, at du er teknisk insolvent, fordi du stadig vil have en gæld i huset, når du har solgt din bolig. Har du derimod ingen planer om at fraflytte din bolig, betyder det knapt så meget for dig at være teknisk insolvent. Boligmarkedet ændrer sig hele tiden, og du kan være heldig, at din bolig stiger i værdi igen, hvorved du ikke længere vil være teknisk insolvent.

Fordi boligmarkedet hele tiden ændrer sig, vil man ofte kunne møde boligejere, der er teknisk insolvente. Har du købt en bolig i en tid, hvor huspriserne var høje, vil det meget sandsynligt opleve, at prisen på din bolig i perioder falder, og at du derfor reelt set skylder mere, end din bolig er værd. Med mindre, at du skal fraflytte din bolig, er der ingen grund til panik. Du bør derfor bestræbe dig på at sælge din bolig i tider, hvor boligmarkedet er opadgående, så du får mest mulig for din bolig. Desværre svinger boligmarkedet ikke så ofte, og derfor bliver mange nødt til at sælge deres bolig, når de er tekniske insolvente, og de må tage gælden med sig videre.

Boligmarkedet kan være uoverskueligt at bevæge sig ind på. Der er mange forskellige lånetyper at tage stilling til, og låneudbyderne står i kø for at tilbyde dig lån.

Mange førstegangskøbere har ikke mange penge med i baglommen, når de skal købe deres første bolig. For mange førstegangskøbere handler det derfor om at finde et lån, der passer til deres økonomiske situation og til deres indpas på boligmarkedet. Ikke nok med, at du som førstegangskøber skal finde boligen og beslutte dig for, hvor den skal ligge. Du skal også tage stilling til det hav af udbud, der findes.

Når du kigger på hus, har boligens stand og beliggenhed betydning for din økonomi. Det er dyrere at bo i byen, især i større byer, end det er at bo på landet. Hvis boligen er i god stand, vil det selvsagt være dyrere, end en bolig, der trænger til istandsættelse. Kan du selv sætte boligen i stand, kan der være penge at spare, men omvendt kan du risikere uforudsete udgifter ved en bolig i dårlig stand.

Beliggenheden har betydning for ejendomsskatten. Som boligejer betaler du ejendomsskat, som er en skat, der beregnes ud fra boligens grundværdi og som kommunen fastsætter. Det er derfor dyrere at bo i nogle kommuner end i andre.

Og hvad med finansieringen?
Når du har besluttet dig for, hvor du vil bo og du har fundet boligen, skal du tage stilling til det finansielle. Hvilken type lån, skal du vælge og hvor skal lånet finansieres? Det kan blive en dyr fornøjelse at være førstegangskøber, men der er stor forskel på, hvor dyrt det bliver, og derfor bør du se dig omkring, inden du optager dit lån.

Du kan finansiere dit boligkøb i en realkreditforening eller i en bank, hvor du oftest vil kunne låne 80% af boligens værdi. Du kan vælge, om lånet skal være med en fast eller variabel rente, ligesom du kan vælge, om du i en periode vil have afdragsfrihed. Når du sammenligner de forskellige lånetilbud, skal du se på ÅOP, som sammenfatter de årlige omkostninger, der er ved lånet, i procent.

Det har afgørende betydning for dit boligkøb, hvordan boligmarkedet ser ud. I perioder, hvor der er efterspørgsel på boliger, vil det være dyrere for dig at købe, end i perioder, hvor boligmarkedet står stille. Derfor kan det være en god idé som førstegangskøber at holde øje med finansierings- og boligmarkedet, inden du for alvor bevæger du ud på markedet.

Det er ikke gratis at låne penge. Du skal både betale lånet tilbage, men også de renter, der løbende kommer på lånet. Og du skal betale renternes rente også.

Man kan betragte renten som det, det koster dig at låne penge. Renten kan derfor siges at være den løbende pris, det koster dig at låne penge, og som du betaler hver termin. Renten vil være angivet som en procentsats pr. termin eller årligt.

Renten på lånet vil hele tiden blive beregnet ud fra, hvor stor din restgæld er. Har du fx et fastforrentet lån på 6 %, vil du gennem hele lånets løbetid skulle betale 6 % i rente af restgælden. Og den rente, der bliver lagt på lånet, betaler du også for. Den kaldes rentes rente.

Der er både renter, når du optager et lån, men også hvis du har et indestående i en bank. Har du en opsparing, som du har stående i banken i flere år, vil der løbe renter på opsparingen hvert år. Har du fx 100.000 kr. stående til en rente af eksempelvis 2 %, vil du efter et år have 102.000 kr. stående. Og herefter vil du så få 2 % af de 102.000 kr., dvs. dit indestående vil være 104.040 kr.

Renten på både dit lån og dit indestående kan være meget forskellig fra lånefirma til lånefirma. Renten på din lån kan variere efter, hvilken type lån, du optager og hvor. Du kan både vælge et fastforrentet lån og et lån med variabel rente, ligesom du kan vælge afdragsfrihed i en periode. Har du en opsparing, kan renten også variere. Vælger du fx at fastlåse din opsparing i nogle år, vil du få en lidt højere rente, fordi du låner penge til pengeinstituttet i en fast periode.

Mange boligejere tager det for givet, at når de sælger deres bolig, skal deres boliglån indfries. Sådan behøver det ikke nødvendigvis at være. Måske kan det bedre betale sig for dig at lade løbetiden på lånet løbe helt ud.

Når du har et boliglån, betaler du renter på lånet, som kan betragtes som det, der koster dig at have lånet. Når du sælger din bolig, får du boligens værdi i hånden, som du kan bruge til at indfri dit boliglån. Men du bør undersøge, om det i virkeligheden kan betale sig for dig at indfri dit lån.

Når du indfrier et lån, hvad enten det er et boliglån eller et forbrugslån, koster det dig at gebyr. Derfor skal du undersøge, om det kan betale sig at indfri lånet, eller om du hellere skal fortsætte din betaling på lånet. Om det kan betale sig eller ej afhænger af, hvor lang tid, der er tilbage af lånets løbetid samt hvor meget, du betaler i rente. Er der kun kort tid tilbage af lånets løbetid, kan det højest sandsynligt ikke betale sig for dig at indfri lånet, fordi du risikerer, at gebyret overstiger dine renteudgifter.

Har du derimod mange år tilbage at lånets løbetid, vil du med fordel kunne indfri dit lån. Det er vigtigt at huske på, at det aldrig er gratis at have et lån, og indfrier du lånet, slipper du for at betale de ekstra udgifter, der er ved lånet, nemlig renterne.